Køreskole i Svendborg – tag kørekort hos Driving Academy

Leder du efter en køreskole i Svendborg, hvor du kan tage kørekort til bil?
Hos Driving Academy i Svendborg hjælper vi dig gennem både teori og praktisk kørsel, så du bliver godt forberedt til at færdes sikkert i trafikken.

Hvordan foregår et kørekortforløb i Svendborg?

Et kørekort består af både teoriundervisning og praktisk køreundervisning. Du skal have 29 lovpligtige teorilektioner á 45 minutter, hvor du lærer de regler og den viden, du skal bruge som bilist.

Når du har fået den første introduktion til teorien, kommer du også bag rattet. En del af den praktiske undervisning foregår på øvelsesbane, hvor du under kontrollerede forhold lærer de grundlæggende færdigheder i bilen, blandt andet igangsætning, bremsning og parkering.

Herefter fortsætter undervisningen på vejene. Du skal have 16 kørelektioner på vej ud over undervisningen på anlæg. Senere i forløbet skal du desuden på køreteknisk anlæg – ofte kaldet glatbane – hvor du blandt andet arbejder med bilens bremseevne, reaktioner og undvigemanøvrer under forskellige forhold.

Kørsel aftales individuelt med den enkelte elev.

 

Teori og praktisk kørsel følges ad

Hos Driving Academy kombineres teori og praktisk træning gennem forløbet. Det betyder, at du løbende får mulighed for at bruge den viden, du har fået i teoriundervisningen, når du sidder bag rattet.

Vi anbefaler også, at du arbejder med teorien hjemme mellem undervisningsgangene. Driving Academy kan stille en teoribog til rådighed, så du har mulighed for at øve dig yderligere.

Den ugedag, du starter på dit kørekort, er som udgangspunkt også den dag, din efterfølgende teoriundervisning foregår. Starter du eksempelvis på en mandag, ligger den resterende teoriundervisning også om mandagen.

 

Hvad koster et kørekort i Svendborg?

Prisen på dit kørekort i Svendborg afhænger af det forløb og den undervisning, du har behov for. Se Driving Academys aktuelle priser, eller kontakt Svendborg-afdelingen på 30 33 00 00 eller [email protected], hvis du har spørgsmål til pris og forløb.

 

Hvad skal du bruge for at tage kørekort?

Hvis det er muligt, må du gerne have følgende klar, når du starter:

  • Lægeerklæring og pasfoto. Pasfotoet må ikke være mere end 3 måneder gammelt.
  • Bevis for førstehjælpskursus. Du kan tage førstehjælpskurset, inden du begynder på køreundervisningen.
  • Samtykkeerklæring, hvis du starter på dit kørekort, før du er fyldt 18 år.

Et førstehjælpskursus er lovpligtigt i forbindelse med kørekort. Har du allerede bestået et gyldigt førstehjælpskursus inden for de seneste 12 måneder, behøver du ikke tage et nyt.

 

Hvordan kommer jeg i gang?

Vil du tage bil kørekort i Svendborg, kan du kontakte Driving Academy på 30 33 00 00 eller [email protected] for at høre mere om opstart og dit kommende kørekortforløb.

Undervisningen foregår her:

Svendborg Idrætshal – mødelokale
Ryttervej 70
5700 Svendborg

Telefon: 30 33 00 00
E-mail: [email protected]

Se ledige hold i Svendborg