Handelsbetingelser & persondatapolitik

Generelle oplysninger
Driving Academy ApS.
CVR. nr. 40242716
Erritsø Bygade 38, 7000 Fredericia
Mail: [email protected]
Tlf. 28 87 87 00

 

Sprog
Al undervisning foregår på dansk. Enkelte hold er på engelsk, men så fremgår det af hjemmesiden, hvilke
hold der er tale om.
Du skal kunne følge undervisningen i teori såvel som i praksis på dansk (engelsk). Vi har desværre ikke
mulighed for at hjælpe med/på fremmedsprog. Viser det sig efter start på køreskolen, at du ikke kan følge
undervisningen på dansk/engelsk, kan vi være nødsaget til at afslutte dit forløb, og du vil blive faktureret
for de ydelser, du har modtaget.

 

Bestilling og betaling
Driving-academy.net er åben 24 timer i døgnet. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og
tilgængelig. For at handle på driving-academy.net skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af et
gyldigt betalingsmiddel, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe
varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.
Ved tilmelding betaler du kr. 500,00 og modtager en plads på det valgte hold. Beløbet indgår i den
samlede betaling af den bestilte ydelse, men gebyret på kr. 500,00 kan ikke refunderes jf.
forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående
udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.
Dette har vi sikret os, at du er informeret omkring ved din afkrydsning af tjekboksen i købsforløbet.
Du har efter tilmelding og betaling af de 500 kr. en mulighed for at betale med Dankort samt via FIK kode
(Girokort kode). Kundeoplysninger transmitteres krypteret til vores betalingsudbyder, som varetager betalingsløsningen i vores webshop.

Vi modtager IKKE kontanter. Al betaling skal ske digitalt.

 

Manglende betaling
Skyldige beløb vil resultere i, at dit forløb stoppes, indtil betaling for de leverede ydelser er modtaget.
Du kan blive påmindet om betaling af din kørelærer, samt af administrationen via e-mail, sms, telefon eller
brev.

Første påmindelse om betaling vil være uden gebyr, og med en betalingsfrist på 3 dage. Overskrides denne
frist overgives vort tilgodehavende til autoriseret kreditorfirma, der starter rykker- og evt. senere inkasso
proces.

Kreditorfirmaet vil pålægge renter, gebyrer samt evt. omkostninger til advokat i henhold til gældende
lovgivning.

 

Pris
Alle priser på er angivet i danske kroner inkl. dansk moms.
Der kan betales med kreditkort. Der tages ikke kortgebyr.

 

Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på
dit kort eller konto.

 

Genskabelse af dokumenter
Mister du din lektionsplan eller ansøgning om kørekort, hjælper vi i det omfang det er muligt med at
genskabe dokumenterne.
Genskabelse af lektionsplan og ansøgning koster 500 kr.

 

Pause / fravær
Du må ikke være fraværende fra køreskolen i over 3 måneder dvs. datoerne mellem gangene du har været i
køreskolen må ikke overstige 3 måneder.

Teori- og køreprøve tæller ikke, da der her ikke er undervisning. Det er kun når du er mødt i
Køreskolen/køretime og har fået en underskrift af kørelæreren at datoen er gældende.
Hvis du ikke har underskrift fra kørelæreren, at du har været til teori eller kørsel indenfor 3 måneder, skal
du starte forfra.

Du er selv ansvarlig for, at de 3 måneder ikke overskrides.
Pt. er pausereglerne sat ude af krav af Færdselsstyrelsen. Er du i tvivl, kontakt da køreskolen og forhør
status.

 

Levering
Du vil blive faktureret for de ydelser du har modtaget i forbindelse med dit kørekort forløb. Så snart timen
er afholdt anses ydelsen for at være leveret.
Så snart teoriforløbet er påbegyndt anses ydelsen for at være leveret.
Til bil, trailer og MC er der ubegrænset mundtlig/klasse teori i op til et år fra holdstarten.
Den samlede pris med pakkerabat er gældende ved køb og gennemførelse af hele pakken inkl. køreprøve i
Driving Academy ApS. Se prisen på driving-academy.net
Personen der modtager ydelsen fra Driving Academy ApS, hæfter for betalingen for modtagne ydelser.
Selvom du har aftalt med din arbejdsgiver, jobcenter eller andre at de betaler for dig, er det stadig dig som
modtager af ydelsen der hæfter for betalingen af de modtagne ydelser.
Skyldige beløb skal være betalt før afholdelse af køreprøve, eller forbeholder vi os retten til at aflyse
køreprøven. Gebyr for ny prøve betales af eleven.

 

Uddannelsesmateriale
Det er købers ansvar at opbevare adgangskoden til evt. undervisniningsmateriale på en forsvarlig måde
under hele aftalens løbetid.

 

Særligt i forhold til køretimer til bil, trailer og MC
Er du forhindret i at møde til en aftalt køretime, skal tiden aflyses dagen før inden kl. 12:00. Aflyser du
senere end kl. 12:00 dagen før eller slet ikke møder, betales for den aftalte køretid uanset grunden til
fraværet.

Din manøvrebanetid og KTA tid (glatbane) er bindende. Tiderne kan ændres inden for 24 timer efter du får
beskeden. Aflyser du efter 24 timer fra du får beskeden, eller slet ikke møder op, skal der betales for en ny
manøvrebane/køreteknik efter gældende prisliste.

 

Ordrebekræftelse (velkomstmail)
Når du har handlet på driving-academy.net sender vi en ordrebekræftelse til dig via e-mail. Dette kræver, at
du har oplyst en gyldig e-mail i din profil. Du har også mulighed for at printe ordrebekræftelsen ved
afslutning af købet.

 

Forsikringsforhold
Vi anbefaler at du har en ulykkesforsikring.
Specielt vedr. kørsel på motorcykel anbefaler vi at du tjekker op om din ulykkesforsikring dækker kørsel på
MC, ellers kan dette normalt tegnes for et beskedent tillæg.

 

Fortrydelsesret
Hvis du har givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at
benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve en rimelig betaling for det
arbejde, der allerede er leveret.

 

Ingen fortrydelsesret
Følgende aftaler kan ikke fortrydes:
– Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er begyndt med
dit forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at du dermed mister din
fortrydelsesret.

 

Fortrydelsesret i erhvervskøb
Skoler/institutioner og virksomheder har ingen fortrydelsesret, medmindre det er skriftligt aftalt.
Spørgsmål til fortrydelsesretten og andre henvendelser kan rettes til Driving Academy ApS på e-mail:
[email protected]

 

Reklamationer
Reklamationsret – tjenesteydelser
Hvis du ikke er tilfreds med tjenesteydelsen, kan du kontakte os på [email protected].
Du skal reklamere indenfor rimelig tid og helst hurtigst muligt, da tiden kan være afgørende for vores
mulighed for at afhjælpe.

 

Persondatapolitik
Nødvendige oplysninger
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, postnummer, by samt tlf.nr., mailadresse og CPR-nummer.

Cpr.nr. : Du udfylder ved opstart ansøgning om kørekort, som Driving Academy ApS, bruger til oprettelse i
koreprovebooking.dk, samt viderebringer ansøgningen om kørekort til den lokale Borgerservice. Ved accept
af handelsbetingelserne, acceptere du samtidig at Driving Academy ApS, må bruge dit CPR nr. til de nævnte
formål)

Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen/ydelsen til dig og samtidig
for at opfylde lovkrav og kommunikere med dig.

Personoplysninger vedrørende køb registreres hos Driving Academy ApS og den enkelte kørelærer og
opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at du er informeret om præcis, hvilke
oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Den dataansvarlige på Driving Academy er Hans Andersen, og træffes på [email protected]
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til
at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er
nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at
dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.

Du kan skrive til os på: [email protected]

 

Nødvendige oplysninger
Ved tilmelding registrerer vi din e-mailadresse. Denne videregives ikke til andre.
Ved tilmelding via driving-academy.net giver du os samtidig samtykke til, at Driving Academy ApS må
kontakte dig via e-mail, SMS, telefon og Mobilepay.

Henvendelse kan bestå i:
– Kommunikation om køretider og andre ydelser
– Udsendelse af fakturaer og elevspecifikationer
– Rykker skrivelser ift. Med manglende betaling
– Oplysninger om dit forløb hos Driving Academy ApS
– Spørgsmål til dit forløb