Bil kørekort
Odense

Tag bil kørekort i Odense

Teoriundervisning (Skibhusvej 138, 5000 Odense C)

Vores teoriundervisning foregår som tavle undervisning i vores veludstyrede lokaler og naturligvis med det nyeste undervisningsmateriale. Undervisningen er meget dialog baseret, for at sikre at tingene bliver grundigt indlært. Der er mange fordele i vores undervisning: Du bliver ikke overladt til en kold PC, hvor du skal klare dig selv. Vi har bl.a.:

  • Lokale billeder af trafiksituationer, som eleven genkender ude i trafikken.
  • Vanskelige lokale trafiksituationer kan gennemgås grundigt i teorilokalet, hvilket reducerer behovet for overflødige køretimer.
  • Har du behov for ekstra træning, kan diverse hjælpemidler lånes med hjem.

Du skal have 29 teori lektioner á 45 min. Du har mulighed for at låne både teoribog og cd med prøver, så du kan øve dig ekstra der hjemme. Det er naturligvis ganske gratis – du betaler et depositum, som du får retur når du afleverer materialet igen. Vi har teori mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Start kl. 18.00. Der undervises 3 eller 4 lektioner á 45 min. pr. aften. Du har teori 1 gang om ugen. Den ugedag du starter, har du teori hver uge. Eks: Du starter en tirsdag – så har du teori de følgende 8 uger om tirsdagene.

Vi henter dig gerne hjemme, på skolen eller arbejdet til køretimerne. Bor du langt væk fra byen vil vi dog anbefale at vi mødes tæt på det område, hvor vi skal køre, da det sikrer dig optimal indlæring.
Du skal have min. 16 kørelektioner på vej samt 4 lektioner på øvelsesplads og 4 lektioner på køreteknik (glatbane).

Øvrige forhold

Du skal aflevere en lægeerklæring hurtigst muligt (husk foto 35 x 45 mm. med til lægen). Få gerne lavet erklæringen, så du kan have den med ved start.

Du skal også have et færdselsrelateret 1. hjælps bevis. Har du allerede et, må det ikke være mere end 12 mdr. gammel. Har du ikke et, kan du tage det i køreskolen. Se mere under førstehjælp. Tag gerne beviset inden du starter på kørekort.Vi har hold hver den 4. lørdag i måneden i lokalerne Skibhusvej 138, 5000 Odense C

Navigation