Køretøjer
Hos Driving Academy

Se hvilken bil, motorcykel eller trailer du skal køre med

Bilerne

Kvalitet er også her nøgleordet for os, og derfor har vi valgt en meget letkørt VW Golf 1,6 TDI som skolevogne. Bilerne er naturligvis af høj standard og lette at håndtere.

Vores biltype repræsenterer langt størstedelen af de funktioner og egenskaber, der findes i moderne biler. Bl.a. kan både sæde og rat justeres, så både høj og lav kan sidde behageligt. Husk at valget af den rigtige bil kan betyde færre køretimer.

Hvorvidt man ønsker at tage kørekort i en stor eller en lille bil, er oftest et spørgsmål om personlig smag. Vi har selvfølgelig nogle erfaringer og råd vi kan give dig. Ét af dem er, at det mest rigtige altid vil være, at lære at køre i en “almindelig” størrelse bil. Så er det nemlig ingen sag at køre de mindre eller lidt større biler efterfølgende.

Hvis der bliver behov for at skulle køre med en anden kørelærer eks. ved sygdom eller ferie så har alle 6 kørelærer samme type bil, så du ikke skal lære en ny bil at kende.

Billede nye golf (1)

Motorcyklerne

Skolen råder over 7 MC’er. 3 stk. Kawasaki ER 6 (650 ccm) til stort kørekort og 3 Kawasaki ER 5 (500 ccm.) til mellem kørekort samt en Yamaha YBR 125 ccm. til lille kørekort. De er alle nemme at lære at køre på – også for piger, der ikke er så høje.

Ydermere kan koblingen og bremsegreb justeres, så både store og små hænder kan kontrollere funktionen.

Der er noget for enhver smag og enhver størrelse.

De nye regler foreskriver at man skal køre i mc tøj. Vi har invisteret i en del tøj, så der er mulighed for at du kan låne, jakke, bukser, handsker og hjelm af os. Ganske gratis – naturligvis. Du skal dog selv medbringe mc støvler.

cykler100

Trailerkørekort (B/E)

Her bruger vi en Toyota Land cruiser med automatgear. Den er perfekt til trailer kørsel.

Man sidder højt og har et fantastisk overblik. Spejlene er rigtig store, hvilket er en stor hjælp, når man skal bakke omkring hjørner, da det giver et stort synsfelt. At der er automatgear er også en hjælp, så skal man ikke koncentrere sig om flere pedaler samtidig med at man skal bakke.

Har du ikke kørt med automatgear før, skal du ikke frygte det, da du har vænnet dig til det inden for ganske kort tid.

trailer2

Navigation